Peer Gynt / Пер Гюнт - Ибсен Генрик - Страница 3

Tror du?

Åse

Gamlen har ej kræfter

til at stå sit barn imod.

Han er stivsindt på en måde;

men tilslut får Ingrid råde,

og hvor hun går, fod for fod

stavrer knarken arrig efter.

(begynder igen at græde.)

Ak, min Peer; en grundrig jente, —

odelsjente! Tænk dig til; —

hvis du bare havde villet,

stod du nu som brudgom gild, —

du, som går her svart og fillet!

Peer Gynt

(rask.)

Kom, så vil vi ja-ord hente!

Åse

Hvor?

Peer Gynt

På Hægstad!

Åse

Stakkars dig;

den er stængt, den friervej!

Peer Gynt

Hvorfor det?

Åse

Ak, jeg må sukke!

Spildt er stunden, spildt er heldet —

Peer Gynt

Nå?

Åse

(hulkende.)

Mens du i Vesterfjeldet

gennem luften red på bukke,

har Mads Moen fæstet jenten!

Peer Gynt

Hvad? Den kvindfolkskræmsel! Han —!

Åse

Ja, hun taer ham nu til mand.

Peer Gynt

Vent mig her, til jeg får spændt en

hest for kærren —

(vil gå.)

Åse

Spar sligt spræl.

Bryllupet skal stå imorgen —

Peer Gynt

Pyt; jeg kommer jo ikveld!

Åse

Tvi dig; vil du øge sorgen

med et læs af hvermands spot?

Peer Gynt

Trøst dig. Alting skal gå godt.

(skriger og ler på engang.)

Hejsan, moer! Vi sparer kærren;

det taer tid at hente mærren —

(løfter hende ivejret.)

Åse

Slip mig!

Peer Gynt

Nej, på mine arme

bær jeg dig til bryllupsgården!

(vader ud i elven.)

Åse

Hjælp! Vorherre sig forbarme!

Peer! Vi drukner —

Peer Gynt

Jeg er båren

til en gildere død —

Åse

Ja visst;

du blir sagtens hængt tilsidst!

(rusker ham i håret.)

O, dit ubæst!

Peer Gynt

Hold nu fred;

her er glat og slim på bunden.

Åse

Asen!

Peer Gynt

Ja brug bare munden;

det gør ingen mand fortred.

Så; nu skrår det atter op —

Åse

Slip ej taget!

Peer Gynt

Hejsan, hop!

Vi skal lege Peer og bukken; —

(galoperende.)

Jeg er bukken, du er Peer!

Åse

Å, jeg ved ej af mig mer!

Peer Gynt

Ser du; nu er evjen rukken; —

(vader iland.)

giv så bukken pent et kys;

det får være tak for skyds —

Åse

(slår ham på øret.)

Der er tak for skydsen!

Peer Gynt

Au! Den betaling var for snaud!

Åse

Slip mig!

Peer Gynt

Først til bryllupsgården.

Vær min talsmand. Du er klog;

snak med ham, den gamle dåren;

sig, Mads Moen er et drog —

Åse

Slip!

Peer Gynt

Og sig ham så tilslut,

hvad Peer Gynt er for en gut.

Åse

Ja, det kan du bande på!

Du skal vakkert skudsmål få.

Skildres skal du for og agter;

alle dine fandens fagter,

skal jeg nævne grejdt og grant —

Peer Gynt

Så?

Åse

(sparker i arrighed.)

Jeg skal ej stagge munden,

før den gamle hidser hunden

på dig, som du var en fant!

Peer Gynt

Hm; så får jeg gå alene.

Åse

Ja, men jeg skal komme efter!

Peer Gynt

Snille moer, du har ej kræfter —

Åse

Ikke det? Jeg er så sindt,

at jeg kunde knuse stene!

Hu, jeg kunde æde flint!

Slip mig!

Peer Gynt

Ja, ifald du lover —

Åse

Intet! Jeg vil med der over,

De skal vide, hvem du er!

Peer Gynt

Nej, du får nok vente her.

Åse

Aldrig! Jeg vil med i laget!

Peer Gynt

Får ej lov.

Åse

Hvad vil du gøre?

Peer Gynt

Sætte dig på kværnetaget.

(sætter hende derop. Åse skriger.)

Åse

Løft mig ned!

Peer Gynt

Ja, vil du høre —?

Åse

Sludder!

Peer Gynt

Snille moer, jeg beer —

Åse

(kaster en græstørv efter ham.)

Løft mig ned på timen, Peer!

Peer Gynt

Turde jeg, så visst jeg vilde.

(nærmere.)

Husk nu på at sidde stille.

Ikke spark og spænd med benene,

ikke riv og rusk i stenene, —

ellers kan det gå dig ilde;

du kan dratte ned.

Åse

Dit bæst.

Peer Gynt

Ikke spræl!

Åse

Gid du var blæst

som en bytting ud af verden!

Peer Gynt

Fy da, moer!

Åse

Tvi!

Peer Gynt

Giv mig heller

din velsignelse til færden.

Vil du? Hvad?

Åse

Jeg vil dig dænge,

om du end er nok så stor!

Peer Gynt

Ja, far vel da, kære moer!

Hav nu tål; jeg blir ej længe.

(går, men vender sig, løfter fingeren formanende og siger:)

Husk så på, du ikke spræller!

(går.)

Åse

Peer! – Gud hjælpe mig, nu går han!

Bukkesprænger! Løgnhals! Hej,

vil du høre! – Nej, der skrår han

over jordet —!

(skrigende.)

Hjælp! Jeg svimler!

(To kærringer med sække på ryggen kommer nedover til kværnen.)

Første kærring

Kors; hvem skriger?